Gregory Arlt

USA
Startede i 1989

Om makeupartisten

Senior makeupartist Gregory Arlts

karriere begyndte på gaden i Los Angeles i 1984, hvor han blev tryllebundet af punkerne, new waverne og goth'erne på Melrose Avenue. Men i dag tager han det lidt mere stille og roligt. “Jeg er for længst holdt op med at tage ud på klubber,” fortæller han. “En perfekt aften for mig er at prøve en ny restaurant eller holde mig til mine favoritsteder.” Gregory elsker at hygge sig derhjemme med et glas chardonnay, mens han tegner, eksperimenterer og tester nye idéer. I løbet af sin stjernekarriere har han stået i spidsen for makeupteams under modeugen i Paris, Milano og New York, og han har arbejdet på et væld af kendisser. Ifølge Gregory handler det meget om fantasi – og har man en god én af slagsen, kan det føre én vidt.

Club Kid

"I 80'erne havde jeg selvfølgelig et falsk ID, og jeg sneg mig ind på in-stederne – og jeg have mere makeup på end kvinderne! Jeg elskede også at se mine to storesøstre og min mor lægge makeup. Da jeg var elleve, kan jeg huske, at jeg kiggede i bogen "Scavullo Women", som min far viste mig, og jeg var fuldstændig tryllebundet af bilederne af modellerne. Og som barn i 80'erne var jeg selvfølgelig også fan af Boy George og Nina Hagen, og jeg har været vild med Russian Red Lipstick lige siden 1989.

Selvsikkerhed er et must

“Mange mennesker har svært ved at tage imod en kompliment og ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv. Men i virkeligheden skal de bare sige tak og være stolte. De vil tigge om komplimenter, når de er 90! Strålende og perfekt hud er også et af mine favorittræk. Det er bogstaveligt talt dit "lærred" – og både øjne, læber og kinder ser smukkere ud, når huden er så glat og perfekt, som den kan være. Jeg elsker at fremhæve de forskellige ansigtstræk ved hjælp af highlighting og konturering. Jeg kunne helt ærligt ikke leve uden Fix+, Matchmaster Foundation SPF 15 (jeg har brug for solbeskyttelsen), Pro Longwear Concealer til huden under mine øjne og Lightful Foaming Cleanser.”

Skru tiden tilbage

"Et andet højdepunkt var samarbejdet med Cher. Som lille tiggede og bad jeg mine forældre om at få lov til at blive oppe og se hendes show på tv – og pludselig stod jeg for makeuppen til hendes Farewell Tour og få år senere hendes show Caesar's Palace i Las Vegas! Men jeg har elsket hele min karriere. En af minde kunder havde fået et stort ar efter en bilulykke, og efter jeg lagde makeup på hende, så hun sig i spejlet og sagde, at hun aldrig havde følt sig smukkere. Det var en god fornemmelse.”

Makeupartisternes favoritter: Gregory A